”Der er fremgang på stort set alle ruter og alle flyselskaber i forhold til august sidste år,” siger lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen.
Fremgangen var størst på udenrigsrutetrafikken som for anden måned i træk passerede 100.000. I august rejste 101.000 med udenrigsfly fra Billund, mod 70.000 samme måned året før, en øgning på 44 %.
Chartertrafikken viser også stor fremgang. I august øgede antal rejsende 16 % til 123.320 chartergæster.
Dansk indenrigstrafikken fylder ikke meget i Billund, men sidste måned gav fremgang på 21 % – fra 9.000 i august 2006 til 11.000 samme måned i år på dansk indenrigs.
Billunds største udenrigsruter var i august: Amsterdam, London, Oslo, Frankfurt og Paris
I forhold til sidste år havde Billund nye Ryanair-ruter til Dublin, Pisa og Madrid, Island (Iceland Express) og Berlin (Cimber). Tilsammen 1,5 mio. passagerer rejste via Billund de første otte måneder af 2007 – 17 % flere end samme periode i 2006.
Tagget med: Billund Lufthavn Cimber Ryanair