Topdirektør forlader SAS Danmark

Adm. dir. Susanne Larsen beklager i en pressemeddelelse Jens Willumsens farvel:

“Jens Willumsen har været medlem af direktionen i det danske flyselskab i over to år, og har spillet en meget aktiv rolle i den kommercielle forandringsproces, SAS har været igennem. Jens er en dygtig og inspirerende leder, utrolig drivende og innovativ.”



“Jens og jeg har haft et rigtigt godt og konstruktivt samarbejde. Jeg har hele tiden vidst, at Jens kun var til låns i en begrænset periode, det var en del af aftalen, da han kom til København fra sit tidligere SAS-job i Stockholm. Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg personligt mister ham som sparringspartner.”



Jens Willumsen siger i pressemeddelelsen om sit farvel:



“Afskeden med SAS er et personligt valg. Jeg synes, at tiden er moden til, at jeg skal videre efter fem år her i anden omgang i SAS. Jeg føler, at jeg har afsluttet den opgave, jeg blev stillet – og jeg er især glad for, at det er et kommercielt ambitiøst SAS, jeg forlader. Når jeg slutter i SAS, vil jeg gå i gang med at finde ud af, hvor min næste store udfordring skal ligge.”



Der vil blive afskedsreception for Jens Willumsen i september. Datoen er endnu ikke fastsat.



SAS er i gang med at søge efter Jens Willumsens afløser. Navnet på den nye salgs- og marketingdirektør forventes offentliggjort i slutningen af september.



Læs mere i Take Off Weekly kl. 12.

Skrevet af