Rekordbelægning hos SAS i juni

SAS Danmark havde i juni måned en belægningsprocent på 78,9 i gennemsnit.

En fremgang fra samme tid sidste år, hvor belægningsprocenten var 73,6. Det er historist høj belægning i SAS, og en fremgang som er bedre i Danmark end i Sverige og Norge.

Fremgangen er sket, selv om der har været nedgang i produktionen. Stigningen i passagervolumen er pænt fordelt på selskabets ruter. Andelen af fulde fly viser fortsat en meget positiv udvikling i forhold til sidste år.

I Europa var der specielt fremgang på destinationer i Storbritanien, Tyskland og Rusland samt stor efterspørgsel på de sydeuropæiske leisure-destinationer.

Også den danske indenrigstrafik, samt trafikken mellem de skandinaviske lande, oplevede større passagertilgang end sidste år.

“Det er glædeligt, at Scandinavian Airlines Danmark fortsætter den vækst, vi begyndte sidste sommer og har fastholdt hver eneste måned,” siger Susanne Larsen, adm. direktør i SAS Scandinavian Airlines Danmark.

“Antallet af passagerer og fulde fly er på det højeste niveau i vores historie. En belægning på 78,9 procent er fantastisk. Og det er desuden flot, at hvert tredje fly er fuldstændigt udsolgt. Når det er sagt, så er der masser af arbejde at gøre. Ferietrafikken samt de generelt mange passagerer både hos os og i Københavns Lufthavn gør, at vi lige nu arbejder fokuseret på at give kunderne den vare, som de forventer og har betalt for”, siger Susanne Larsen.

Skrevet af