Billund-lounge taber kunder

Fra 28. marts bliver der færre gæster i Billund Lufthavns business-lounge. Den dato overgår Maersk Air til sit nye priskoncept, som bl.a. betyder et farvel til business class og dermed adgang til loungen; også selv om passageren har et SAS-Guldkort, da disse kort har givet adgang via en aftale mellem Maersk Air og SAS.



Passagerer, som stadig må komme i Billund-loungen, er Maersk Air-passagerer med de ”rigtige” billetter fra Air France, BA, KLM, Lufthansa og SN Brussels.



Vil man gerne i lounger, giver et medlemskab af ”Priority Pass” adgang til mere end 450 lufthavnslounges i Europa – herunder den i Billund.

Skrevet af