Lille tilbagegang for Billund Lufthavn

Billund Lufthavn oplevede en mindre tilbagegang i passagertallet, 3,3 pct. i januar måned. Det var både indenrigstrafikken og chartertrafikken der gik lidt tilbage. Indenrigstrafiktallene bar præg af, at Cimber Air har lukket sin rute mellem Aalborg og Billund, men til gengæld havde selskabet fremgang i passagertallet på Københavns-ruten.

Udenrigstrafikken steg marginalt med 0,7 pct., men tallet dækker over større forskydninger. Således har flere operatører, som sidste år bidrog med mange passagerer, nedjusteret deres trafikprogrammer, mens nye – heriblandt Ryanair, er kommet til.

Skrevet af