DSB strammer pladsregler

DSB strammer 1. april reglerne for afhentning af pladsbilletter – og vil fremover tage 20 kroner for dem, også på Business. Med samme antal afhentede pladsbilletter som i fjor, 4 millioner, vil det give DSB en ekstra indtægt på 80 mio. kroner.



DSB ændrer reglerne, fordi alene sidste år blev 1,5 mio. ud af 5,5 mio. bestilte pladsbilletter ikke hentet. Det medfører, at mange potentielle togpassagerer får besked om, at der er udsolgt i tog – selv om der er ledige pladser.



Salgsdirektør Bjørn Wahlsten, DSB: ”Når så stort et antal pladsbilletter ikke hentes, hænger det sammen med, at pladsbilletten i dag ikke koster noget, før den hentet. Så det er sjældent, at kunderne afbestiller, når de alligevel ikke får brug for pladsen. Hertil kommer en tendens til at bestille pladser til flere afgange end nødvendigt.”



De nye regler betyder også, at pladsbilletter til Business ikke længere er gratis. Men DSB Business’ pladsgaranti gælder fortsat: hvis der ikke er plads, får passageren tilbudt plads andet sted i toget samt en gratis rejse på Business til en strækning efter eget valg – hvis der altså er plads.




Samtidig udvides pladsgarantien til også Pendlerkort Business, Bus & Tog årskort Business og klippekort til Business.



Med de nye regler skal pladsbilletten hentes senest en uge efter bestillingen; mindre end otte dage før senest dagen før afrejse og bestilles pladsbilletten samme dag som afrejse, kan den hentes frem til afgang.

Skrevet af