Af Ejvind Olesen.
Nej, det er ikke 1. april. Det er rent faktisk 15. april. Men man bliver i tvivl, når man læser en historie i dagens Børsen om en tysk forsker, som giver Danmark en god mulighed for at blive et nyt ferieområde for solhungrende turister fra 2030 på grund af klimaforandringer. Vel at mærke til en behagelig varme
Danmarks turistindustri står til at vinde ved globale klimafordringer via en undersøgelse som Deutsche Bank netop har gennemført.
Temperaturstigningerne er i gang og bliver endnu stærkere frem til år 2030. Det bliver over 40 grader i Italien og Spanien siger økonom Philip Elmer, der er forfatter til den ny analyse.
I Danmark bliver det attraktivt, for her bliver behagelig varme med gode tilbud om sol- og strandferie, fortsætter han.
Direktør i Visit Denmark, Lars Erik Jønsson, er enig. “Vi arbejder allerede i dag aktivt med i markedsføring af den behagelige danske sommer. Klimaforandring kan sagtens indebære, at vi på et vist tidspunkt må optrappe netop det element,” siger han.
Velkommen til Costa Kalundborg om 22 år. Til den tid er indlandsisen også smeltet i Grønland, der kan overtage Gardasøens turiststrømme.
Tillykke til Deutsche Bank, som ikke har andet at bruge pengene til, og til Visit Denmark, fordi de gider kommentere en sådan sag.

STANDBY.DK Nyt om rejser

