Flere lavprisselskaber har kig på Kastrup

Københavns Lufthavn får i øjeblikket flere forespørgsler om slots i Københavns Lufthavn fra vinterfartplanen, som en konsekvens af den svenske flyskat, der er på vej, som et krav fra det svenske miljøparti. Samtidig bliver det billigere at flyve ud af danske lufthavne fra januar, når den sidste rest af den danske skat på 37,50 kr. falder bort.



Dagbladet Børsen fortæller i dag om, at lavprisselskabernes er Københavns primære vækstmotor, men afdelingschef Corinna Lundbæk vil dog ikke oplyse, hvem der forhandles med.



“Vi drøfter mulighederne med alle dem, der tidligere har afvist Kastrup på grund af passagerafgiften. Der er mange selskaber, som er interesseret i at flyve fra København. Det første konkrete eksempel har vi allerede set med Air Berlin, og der vil helt sikkert komme flere,” siger hun til bladet.



Ryanair bringes som sædvanligt i spil. Det er dog næppe sandsynligt. Ryanair i København ville være stik i mod selskabets politik om at lægge sig i sekundære lufthavne.



Der er nu 13 procent lavpristrafik i Københavns Lufthavn. Men det største lavprisselskab, SAS, tæller ikke med i den statistik.

Skrevet af