Air Greenland vælger Baltimore

Flyselskabet vil flyve roundtrips mandag og fredag mellem Grønland og Baltimore fra 11. juni – 24. august, og kun om fredagen fra 25. maj til 8. juni og 31. august – 21. september.

Air Greenland har i øjeblikket kun en international rute mellem Grønland og Danmark. 98 procent af selskabets passagerer er fra Grønland eller Danmark. Åbningen af en rute til USA er første skridt til at få turisme fra vest. Flyet vil blive en Boeing 757 med plads til 184 passagerer. Flyvningen sker fra Kangerlussuaq, hvor der er en gammel amerikansk flybase. Det er et af de få steder på Grønland hvor landingsbanen er lang nok til Boeing-flyet. Passagerer kan få forbindelse i Kangerlussuaq til andre destinationer i Grønland.

Air Greenland har valgt Baltimore-Washington Airport “fordi det har et godt opland,” siger Per Karlsmose, director of international sales, Air Greenland.

“Mange rejsende kan ankomme med Amtrak, køre eller flyve og opnå forbindelse til afgangen kl. 14.15, og New York er indenfor rækkevidde,” siger Karlsmose.

Air Greenlands repræsentant i USA, Aviareps i New York arbejder på at få en aftale med Southwest om feeder services til andre punkter i USA.

Skrevet af