Dagens Kommentar: Dansk image styrket ud af Tour-skandale

Michael Rasmussens indsats i Tour de France blev aldrig den løftestang til international interesse for cykellandet Danmark, der ellers lå i kortene.



Forklaringen er velkendt. Allerede efter få dage i den gule førertrøje kom anklagerne fra Dansk Cykel Union om stjernerytterens kispus med doping-kontrollanterne og sent i aftes blev Michael Rasmussens væld af løgne anledning til hans fald.



Verdenspressen har omtalt det skandaleprægede cykelløb og efter Michael Rasmussens udelukkelse fra det danske landshold har kravet til Rabobank om at smide ham ud af løbet stærkere for hver dag.



Den massive omtale, som blandt andet denne signatur ventede af den danske rytter og Danmark i kraft af den gule førertrøje, kom unægtelig til at holde stik.



Men takket være Dansk Cykel Unions og Danmarks Idræts Forbunds konsekvente adfærd har forløbet ikke bidraget til et negativt image, som ellers kunne være blevet en naturlig følge.



Det har også i den sammenhæng været en hjælp, at kulturminister Brian Mikkelsen uden slinger har lagt afstand til doping og bakket idrætsorganisationerne op.



Det er muligt, danske cykelrytteres topresultater – først Ørnen og så Kyllingen – er nået ved snyd.



Men i Danmark bliver selv nationens helte pillet ned, hvis reglerne ikke bliver overholdt.



Det er ikke jantelov. Det er opgør med lovovertrædelser. Det er også imagepleje af en nations idrætsliv, der også er til gavn for turisterhvervet.



Derfor kan både VisitDenmark formanden Niels Nygaard og DIF-formanden Niels Nygaard med et smil gennem tårer notere sig verdenspressens reaktioner.



Surfer man verden rundt for at følge førende internationale mediers dækning af verdensbegivenheden Tour de France er de officielle danske reaktioner hver dag en del af historien.



Her til lands er ingen slinger i valsen, når det gælder doping. Kritikken af Rasmussen og kravet om den udelukkelse, som nu er en realitet, falder ikke tilbage på hans hjemland.



Skal cykelsporten overleve, er der ikke nogen vej uden om den kurs.



For dansk idræt og i bestræbelserne på at signalere danske samfundsværdier til potentielle turister kloden har årets Tour de France skandaler været en løftestang.



Takket være at ansvarlige ledere ikke lod den nationale stolthed over Michael Rasmussens triumfer hindre en konsekvent adfærd over for ulovligheder


Skrevet af