Nadelmann har premiere i Skt. Petersborg

Fhv. indehaver af Avis og Budget, Ivan Nadelmann, ville ikke ligne sig selv, hvis han ikke tænkte på at sætte nye skibe i søen. Efter at have solgt sin store aktieandel af de danske biludlejningsfirmaer er han ny klar til at åbne et Avis-kontor i Skt. Petersborg.



I følge Børsen sker det i samarbejde med den russiske rigmand Igor Leitis. Målet er at skabe et firma med op til 100 udlejningsbiler i et område, hvor meget små enheder står for udlejningen, dog også under Hertz og Europcar mærket.



Noget af det mest spændende i ideen er også at satse på udlejning af biler med chauffør. Det er ikke altid lige let at finde rundt i Ruslands næststørste by, og bestemt heller ikke altid lige sikkert. I første omgang bliver fire biler klar med chauffør, men der kan komme flere til.



Ivan Nadelmann kender mosten fra flere års arbejde med opbygning og udlejning af biler i Avis- regi i Polen.

Skrevet af