Rejsebranchen undrer sig over DR`s usikre optræden i aflysning af ny rejseserie

Allerede i weekenden er kommentarerne til DR TV`s besynderlige aflysning af den ny serie “Rejsen til paradis” begyndt at løbe ind til Take Offs redaktion. “Dybt besynderligt og mærkelig ledelsestil,” fastslår indehaveren af Bella Vista Travel Jesper Smith. Han har selv en fortid, og dele af en nutid. i film- og tv-branchen.



“Jeg ved godt, hvem der står bag. Det er de samme, som i sin tid angreb os i en uendelighed, fordi vi arrangerede Burma-rejser,” siger den tidligere indehaver af Maro Polo Rejser, Bethsy Holck.



“Det er de åh så gode kræfter i den danske Burma-komite og visse kredse i Røde Kors,” fastslår hun.



Det har skabt dyb undren, at en konstitueret og usikker chef , Palle Strøm, først kan godkende et projekt fra Karsten Kjær i Freeport Film, og derefter skrotte det – spildt to millioner licenskroner.



Begrundelsen for aflysninger er ikke manglende kvalitet, men derimod, at det næppe er korrekt at bringe rejseprogrammer fra lande som Burma og Etiopien. Rejseserien i seks dele har fået kritik (læs Bethsy Holcks opfattelse), og den mener DR ikke at kunne holde til.



Kun et afsnit nåede at blive sendt, nemlig fra Peru. Det havde 700.000 seere i den forløbne uge.

Skrevet af