Måtte vente 32 timer på Estonian Air

De cirka 120 passagerer med Estonian Air fra London Gatwick til Tallinn måtte i søndags vente én dag og to nætter før de kom af sted. Årsagen til den 32 timer lange forsinkelsen var angiveligt tekniske problemer.



Nu kræver passagererne kompensation, skriver avisen Eesti Paevaleht ifølge Boarding.no

Og der er atter kritik af selskabets serviceniveau. Den eneste kommunikation med selskabet var flybesætningen, som også måtte vente i Gatwick.



Estonian fik tidligere på året tæv i estiske medier pga. forsinkelser, aflyste afgang og manglende vilje til at kommunikere om sine problemer.

Flygtorget.se skrev dengang om Estonians problemer med sine fem ældre Boeing 737’ere, forsinkelser og aflyste flyafgange.



Selskabets danske country manager, Erik Hansen, rykkede hurtigt ud og sagde bl.a.: ”Med en lille flåde som vores, er vi naturligvis sårbare over for forsinkelser, men passagerernes sikkerhed kommer i første række.”



Estonian har SAS som største aktionær med 49 % – mens den estiske stat har 34 %.


Skrevet af