SAS spionerede ’for sjovs skyld’

SAS’ advokat Borgar Høgetveit Berg understregede at SAS ikke brugte informationen til at påvirke beslutninger i SAS. Dermed har det hverken påvirket indtjeningen i SAS eller Norwegian, mener han ifølge Aftenposten.

”Hvorfor har personer i ledende stillinger brugt megen tid på at indhente data, hvis det ikke var til nytte for selskabet”, spurgte højesteretsdommerne.

”Jeg gør meget på mit job, som ikke er til nytte for min arbejdsgiver”, svarede Høgetveit Berg.
fra advokatfirmaet Thommessen. ”Det er personer som er meget interesserede i fly, og de kan have ønsket at hente informationer af ren nysgerrighed”.

Han oplyste at informationen, der blev hentet fra Amadeus, hverken er benyttet til prisfastsættelse eller ruteplanlægning i SAS.

”Bagmandspolitiet har blæst denne sag helt ud af enhver proportion”, fastslog han.

Bagmandspolitiets advokat troede ikke på den med den glødende flyinteresse. Statsadvokat Elisabeth Roscher gjorde det klart, at Bagmandspolitiet mener, der er foregået systematisk misbrug af forretningshemmeligheder, i et forsøg på at skubbe dengang nyetablerede Norwegian ud af markedet.

Skrevet af