Wunderbart kort til de unge

Arriva har gennem Arriva4U-kortet tilbudt 25-50 procents rabat på togrejser i Danmark, mens Kilroy gennem International Student Identity Card har givet unge og studerende tilgang til billige flybilletter.



Selskaberne slår nu fordelene ved de to kort sammen til et og kalder det Wunder Card. For at købe kortet skal man være mellem 16 og 25 år eller studerende berettiget til SU.



Kortet kan købes på wundercard.dk, i Arrivas 26 billetsalg i Jylland samt i KILROYs butikker i København, Århus, Odense og Aalborg og koster 185 kroner.



Tidligere udstedte Arriva4U- og ISIC-kort er fortsat gyldige og vil også fremover give de fordele, som gælder for det enkelte kort.


Skrevet af