SAS Danmark skifter salgsdirektør

1. maj bliver 45-årige Helle Fuhrmann (billedet)salgsdirektør for SAS Danmarks salg til virksomhedskunder.



Helle Fuhrmann, der forrige år bestod en MBA-uddannelse, afløser Niels Henrik Hansen, som i går begyndte som chef for Cabin Operations.



Helle Fuhrmann kom til SAS i 1986 og har de seneste otte år været chef for SAS Danmarks Customer Relations med ca. 20 medarbejdere ligesom hun har haft fem år med ansvar for SAS’ centrale Customer Relations i Stockholm. Inden da var hun 10 år i SAS Danmarks personaleafdeling.



Helle Fuhrmann er i forvejen i den kommercielle ledergruppe i SAS Danmark – samt den tilsvarende på SAS’ hovedkontor i Stockholm. Oven i det har hun i otte år haft ansvar for den del af SAS’ organisation, der håndterer passagerer i kritiske situationer.



“Med Helle er SAS Danmark sikret fortsat kundefokus til virksomhedskunderne. Hun kender distributionskæden mellem flyselskab, rejsebureau og kunde,” siger salgs- og marketingdirektør i SAS Danmark, Lars Bording.



Den tidligere chef for Corporate Sales, Niels Henrik Hansen, begyndte i går som ny chef for Cabin Operations i SAS Danmark. Læs om hans nye job på Take Off Weekly i fredags.


Skrevet af