6,1% flere SAS-passagerer

sas-flymotorSAS havde 2,5 millioner passagerer i marts, hvilket svarer til en vækst på 6,1% i forhold til marts 2014.

Trafikken målt i RPK steg med 1,8%, mens kapaciteten målt i ASK blev reduceret med 2,2%. Load factor blev forøget med 3,0 procentpoint til 74,3%.

Merkedsbetingelserne i Skandinavien blev stabiliseret i løbet af vinterprogrammet og balancen mellem kapacitet og efterspørgsel er forbedret.

I februar steg SAS’ yield og PASK med henholdsvis 8,3% og 11,3%. Valutajusteret svarer det til henholdsvis 2,8% og 5,7%.

Arbejdsnedlæggelser blandt skandinaviske og europæiske flyselskaber fik en vis indflydelse på SAS’ trafik. SAS rute-kapacitet blev forøget i marts med 0,5%, da der blev flyttet kapacitet fra charter til rutetrafikken.

SAS forøgede sin interkontinentale kapacitet med 2,5% og trafikken med 3,6%, især drevet af den positive udvikling for ruterne til USA. Trafikken på de europæiske og intraskandinaviske ruter steg med 5,1% med størst vækst i Skandinavien. Indenrigstrafikken steg med 12,6% mens kapaciteten blev reduceret med 1,9%.

Rettidigheden blev 97,2% i marts, hvilket er lavere end normalt for SAS og skyldes til dels arbejdsnedlæggelse blandt kabinepersonale i København først i måneden og voldsomt uvejr i Norge hen mod månedens slutning.