British Airways gør check in nemmere

British Airways-passagerer kan nu udskrive deres boardingkort hjemmefra og gå direkte til sikkerhedskontrollen, hvis de kun har håndbagage. Bagage der skal checkes ind, afleveres ved bagage drop-skranken.



Det har længe været muligt at tjekke ind hjemmefra på BA’s hjemmeside og f.eks. vælge sit sæde og sin mad. Men først nu har Statens Luftfartsvæsen efter en langsommelig proces godkendt den teknik, som muliggør, at passagererne kan printe deres boardingkort hjemmefra, oplyser BA.



”Vi tilbyder hjemmeprintede boardingkort på over 200 ruter i hele verden. Systemet fungerer upåklageligt, det mindsker køer i lufthavnene og er populært hos vores rejsende. Så jeg er rigtig glad for, at Københavns Lufthavn endelig er kommet med på vognen,” siger Sam Heine, chef for British Airways i Skandinavien.



Det er stadigvæk muligt at bruge check-in automater eller personligt betjente skranker.

Skrevet af