Spies ville ikke have Star Tours adm. direktør

Star Tour er Danmarks største charterarrangør med 167.000 gæster i fjor. Regnskabet for 2005 var med et overskud på 102,2 mio. kr. rekord.



Senest har Star Tour indgået Danmarks største rejsekontrakt med SAS, som fra næste vintersæson og den efterfølgende sommer flyver 200.000 Star Tour-gæster. Som led i pakken betaler Star Tour-rejser med SAS’ bonuspoint, og gæster, som betaler ekstra på den kommende Comfort Class, får adgang til SAS’ lounge i København.



Birthe Madsen: ”Vi valgte også SAS, fordi kundeundersøgelser viste, at flyveturen ikke kun er en flyvetur. Det er en vigtig del af ferien, hvilket vi havde undervurderet.

Gæster, som kan bruge SAS-loungen, skal rejse på vor Comfort Class, sidde på business class og have tre retters menu med drikkevarer. Comfort skal som udgangspunkt koste 3-400 kr. ekstra. Er der god efterspørgsel, kan vi altid skrue op. Vi vil hellere have succes med betalende passagerer end upgrade en masse.”



Birthe Madsen betegner, Stig Elling, Star Tour Danmarks salgsdirektør, som ”den bedste investering, Star Tour nogensinde har foretaget.”



Hun læste til cand. merc. med speciale i sprog og økonomi, men fik ikke lavet sin hovedopgave. Hun søgte Spies’ rejselederskole, ”men Spies ville ikke have mig.”



I stedet blev hun rejseleder for Star Tour. Hjemme arbejdede hun under studietiden på Handelsskolen for Star Tour i Københavns Lufthavn, senere blev hun marketingkoordinator, marketingdirektør og i 1998 adm. direktør for Star Tour Danmark.



”Kvinder med børn og lederjobs giver evig dårlig samvittighed. Inden jeg blev mor, arbejdede jeg hele tiden. I dag er det ikke fedt at sidde på et hotelværelse, når man hellere vil være hjemme,” siger hun bl.a.



Læs hele interviewet med Birthe Madsen i Stolen i det nye Take Off.



HB

Skrevet af