Atlantic Airways øger mellem Danmark og Færøerne

Af de 166.000 passagerer sidste år i Færøernes internationale lufthavn, Vagar, var over 140.000 rejsende mellem Danmark og den nordatlantiske øgruppe i Rigsfællesskabet. Passagererne er bl.a. de 15.000 færinger i Danmark, dels danske turister som navnlig om sommeren tager til øerne med højt til loftet.



Efter Maersk Air i efteråret trak sig ud mellem Danmark og Vagar, lå presset på Atlantic Airways til at sørge for samme antal flysæder på strækningen – hver tredje af selskabets passagerer flyver mellem Færøerne og Danmark.

Det færøske flyselskab indsætter derfor den kommende højsæson ekstra fly på navnlig København – men som noget nyt bliver der mellem 25. juni og 13. august hver lørdag en direkte rute fra Aalborg til Færøerne.



At Atlantic Airways åbner på Aalborg skyldes formentlig, at Danish Air Transport betjener Færøerne fra Aalborg. DAT fik i november den ledige koncession på ruten og har meldt, at det til Påske åbner betjeningen fra København – nogle af flyene skal mellemlande i netop Aalborg.



Med den udvidede trafik på København vokser Atlantic med ti ekstra afgange om ugen i højsæsonen og kommer op på 26. Bortset fra tirsdage og onsdage får Atlantic til sommer fire daglige afgange mellem København og Vagar. Ligeledes får Billund, der betjenes hele året, daglig forbindelse i højsæsonen.



Fra 15. maj til 30. september bliver der to ugentlige flyvninger fra Færøerne til London – en næsten tredobling af til 19 uger i forhold til i fjor.

Der bliver i sommer også to ugentlige afgange til Oslo og Aberdeen, mens der flyves til Islands hovedstad, Reykjavik, tre gange om ugen.



Den øgede betjening af København giver Atlantic behov for et ekstra jetfly til supplering af de tre nuværende. Dermed skal selskabet også have flere ansatte i bl.a. cockpit og kabine.

Skrevet af