SAS-strejke lammede lufthavn

SIDSTE: Strejken blandt handlingpersonalet i lufthavnen sluttede her til morgen, efter at medarbejderne havde holdt fagligt møde om situationen. Gårsdagens strejke kom helt bag på flyselskabets ledelse, som nu forudser et tocifret milliontab som konsekvens; Mere end 10.000 rejsende blev påvirket af de over 100 flyaflysninger, strejken afstedkom.
(www.berlingske.dk)

SAS blev i går ramt af en omfattende arbejdsnedlæggelse i handlingvirksomheden Scandinavian Ground Services, som førte til et stort antal forsinkelser og aflysninger. Uregelmæssighederne ramte ikke bare SAS; men også en række andre flyselskaber, som benytter den SAS-ejede handlingagent.
SAS betegner strejken som overenskomststridig, og det er endnu uvist, om arbejdet genoptages i dag tirsdag. Flyselskabets informationsafdeling vidste i går ikke nøjagtig, hvorfor handling-personalet havde nedlagt arbejdet.
Man kan holde sig informeret om udviklingen i lufthavnen på Københavns Lufthavns website, www.cph.dk.

Skrevet af