Singapore Airlines sætter A380-billetter til salg

Den 25. oktober letter det første rutefly af typen A380 efter planen fra Singapore for at flyve til Sydney. Singapore Airlines er det første flyselskab, der får leveret det store dobbeltdækkerfly, og nu er selskabet gået i gang med at sælge billetter til jomfruflyvningen.

Billetterne sælges på eBay på internettet, og indtægterne fra den første normale ruteflyvning med den såkaldte superjumbo går til velgørenhed, siger Singapore Airlines. Auktionen begyndte mandag aften, og der har været bud på op til 2.950 amerikanske dollar (godt 16.000 kroner) for en businessclass-billet.

(Berlingske Tidende, d. 28. august, 2007)

Skrevet af