Air Berlin bekræfter ankomst til København

Det bliver første gang Europas tredjestørste lavprisselskab flyver på Skandinavien. Air Berlin får en daglig afgang til Berlin og Hamborg samt to daglige til Düsseldorf i ugedagene og en gang i weekenden.



”Københavns Lufthavn er blevet billigere. Vi har sænket lufthavnens afgifter. Og at politikerne afvikler statens passagerskat over to år, giver os en trumf i salgsarbejdet overfor flyselskaberne – særligt lavprisselskaberne,” siger lufthavnens adm. direktør, Niels Boserup, og tilføjer:

”Det er Air Berlin et godt eksempel på. Hver gang et af deres fly letter fra København giver fjernelsen af 75 kr. skatten en besparelse på ca. 10.000 kr. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve nye ruter i lufthavnen.”



Air Berlins 51 fly betjener 63 europæiske destinationer fra 16 tyske lufthavne – så de tre ruter til København kan blive suppleret fra andre tyske lufthavne.



Med Air Berlin har København ni lavprisselskaber, de stod sidste år for ti % af lufthavnens samlede trafik.



Fra maj flyver disse lavprisselskaber mellem København og Tyskland: Air Berlin til Berlin, Hamborg og Düsseldorf, Easyjet til Berlin samt Sterling til Berlin, Frankfurt og München.

Også fra maj flyver disse lavprisselskaber på CPH: Air Berlin, Danish Air Transport, Easyjet, Flynordic, Iceland Express, Norwegian, SkyEurope, Sterling og Transavia.

Skrevet af