Fortsat benzinstrejke i Københavns Lufthavn

”Arbejdsnedlæggelsen fortsætter og vil formentlig betyde nogle forsinkelser i løbet af dagen. Men jeg forventer ikke det store, fordi mange flyselskaber nu vælger at tanke i andre lufthavne,” siger lufthavnens underdirektør, Mogens Kornbo, til Ritzau. Ledende personale fra benzinselskaberne i lufthavnen forsøger at tanke de fly, de kan nå.



Gårsdagens arbejdsnedlæggelse gav forsinkelser og aflysninger.

Benzinselskabernes chauffører gik tirsdag eftermiddag til fagligt møde og derefter hjem – i protest mod sammenbrud af overenskomstforhandlingerne mellem fagforeningen 3F og arbejdsgiverne i Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening, BOA.



Ifølge fagforeningen 3F’s afdeling i Kastrup skyldes strejken, at BOA ikke vil give samme vilkår som de øvrige på transportområdet i det overenskomstforlig, der kom på plads i weekenden.



Ritzau skrev tirsdag aften, at SAS havde aflyst 21 afgange.



Se trafikinformation på lufthavnens hjemmeside: cph.dk

Skrevet af