BA-chef fyrer en tredjedel af alle chefer

Den nytiltrådte BA-chef, Willie Walsh, har offentliggjort planer om at luge kraftigt ud i antallet af flyselskabets chefer og mellemledere. Såkaldte Senior Managers skal reduceres i antal fra 414 stillinger til 207 mens mellemlederne bliver reduceret i antal fra 1.301 til 911. I alt bliver 597 chefer og mellemledere således fjernet fra organisationen.

Ifølge Walsh sker udrensningen for at nedbringe selskabets faste omkostninger. Besparelsen skal bruges til investeringer i forretningsudvikling i stedet, betoner Walshi en pressemeddelelse, som også fastslår, at BA’s målsætning er en vækst i den såkaldte ”operating margin” på 10 %. ”Jeg er fuld af tillid tl, at denne målsætning, om end den er ambitiøs, vil bidrage til at omforme British Airways til at blive mere robust og med en forbedret indtjening” siger selskabets CEO i pressemeddelelsen.

British Airways forventer at spare omkring 50 mio. GBP årligt ved nedskæringen i antallet af chefer og mellemledere. Personalereduktionen udgør dermed et væsentligt bidrag til den samlede spareplan i selskabet, der lyder på nedbringelse af omkostningerne med i alt 300 mio. GBP årligt. Dette mål har BA tidligere sagt skulle være nået i marts 2007.

Skrevet af