SAS tæt på en aftale

En aftale er tæt på at falde på plads mellem SAS og medarbejderne, skriver Jyllands-Posten i dag. Den første aftale kan underskrives i løbet af få dage.



Formanden for HK Luftfart, Nicolas Fischer (foto) siger til avisen: “Vi forhandler, og det går i den rigtige retning. V i er klar til at forhandle hele natten for at få en aftale på plads.”



Formanden for kabineforeningen, der på forhånd regnes for at være den værste hurdle, Verner Ludtoft Jensen er mere fåmælt. Og foreningen CAU har ikke officielt sagt er ord om forhandlingerne siden 14. september. I dag siger han kun dette: “Vi forhandler. I øvrigt har jeg ingen kommentarer.”



Heller ikke SAS-ledelsen har ønsket at sige noget udadtil, før der foreligger et resultat.

Skrevet af