Bestyrelsesformand bliver hoteldirektør

Hotelselskabet Nordic Hospitality, som bl.a. driver Hotel Britannia i Esbjerg, har fra juli ansat Mette Lorenzen som ny hoteldirektør.



Hun var fra 1988 til 1996 hoteldirektør på Scandic Olympic i Esbjerg og frem til 2004 direktør for kædens største hotel, Scandic Copenhagen med 487 værelser.



Siden har hun været bestyrelsesformand for sin mand, Jens Beyers, kongres- og konferencefirma, HNG. Han har nu overtaget som bestyrelsesformand for NHG.



“Jeg glæder mig meget til Hotel Britannia. Muligheden for igen at arbejde i Esbjerg og være med til at skabe det nye Hotel Britannia er unik. Hotellet bliver et af regionens bedste – bonussen er at komme tæt på familie og gamle venner,” siger Mette Lorenzen og tilføjer til Take Off:



”Britania har været lidt nødlidende, men med en ambitiøs ejer, som investerer 75 mio. kr., skal vi nu have hotellet profileret.”



NHG fik i år ny adm. direktør i form af Lotte Wagner.

En af NHG’s store opgaver bliver den olympiske IOC-komites møde i København næste år med ca. 4.000 deltagere i to uger fra september til oktober.



HB

Skrevet af