Scandic i køkkenet med berømt kok







“Vi ønsker at give vores gæster en gastronomisk oplevelse. Og hvad kan være mere inspirerende end et måltid sammensat af verdens måske mest kreative kok,” siger Scandics danske koncernchef, Frank Fiskers.



God og sund mad er i forvejen en del af Scandics filosofi, men hotelkæden hæver nu niveauet med kompagniskabet med Jamie Oliver. Gennem sine madlavningsprogrammer, bøger og kampagner har kokken fået millioner af fans verden over.



Samarbejdsaftalen mellem Jamie Oliver og Scandic kører i tre år med fokus på forskellige målgrupper. Det første år er viet børnene, som fra denne sommer får helt nye børnemenuer på 150 af Scandics hoteller. Mange traditionelle retter vil få et løft og suppleres af nye retter, naturligvis tilberedt af økologiske råvarer.



“Jeg er meget omhyggelig med at vælge selskaber at samarbejde med, vi skal have de samme værdier. At arbejde med en hotelkæde er en ny platform for mig,” siger Jamie Oliver i en pressemeddelelse fra Scandic.

Skrevet af