Store tilskud til Sterling og SAS Danmark

Luftfartsselskabernes indbyrdes priskrig nødvendiggør økonomiske saltvandsindsprøjtninger, og derfor får Sterling og SAS Danmark nu tilført hhv. 100 mio. kr. og 590 mio. kr. fra deres respektive ejere.
Den norske redergruppe Fred. Olsen har indskudt penge i Sterling for at bibeholde en positiv egenkapital, mens SAS-koncernen har tilført det danske datterselskab SAS Danmark millionbeløbet for at sikre en tilstrækkelig startfinansiering til året. ”Det er en intern overførsel, der teknisk hænger sammen med opdelingen af SAS pr. 1. oktober, hvor der skal være en åbningsbalance for blandt andet SAS i Danmark, ” forklarer chef for investorrelationer i SAS, Sture Stølen, som afviser at tilførslen skyldes tab i det danske datterselskab.
Kapitalindskudet til Maersk Air i december og nu Sterling har sat spekulationer i gang om, hvorvidt selskaberne klargøres til salg. Adm. direktør i Sterling, Harald Andresen, afviser, at Sterling skal sælges, men understreger, at selskabet satser på strategiske alliancer.
(Børsen, 9/2)

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.