Rekord belægning på SAS flyene i juni

Det var på det nærmeste et jubelbudskab SAS fredag formiddag kunne udsende om udviklingen i selskabets trafik i juni på tærsklen til sommerferien.



Højere belægning og højere indtjening. Så kan det næsten ikke blive bedre. Der var 6,5 procent flere passagerer og 2,7 procent flere om bord i de enkelte fly samt en stigning (fra maj) på 9 procent i indtjening i den såkaldte yield (gennemsnitsindtægten pr. solgt sæde).



For SAS Danmark var det særlig flot med en stigning i passagertal på 4,1 procent og 3,6 procent i belægningsprocent – nu kan den snart ikke komme højere.



I første halvår havde SAS Danmark en fremgang på 7,6 procent i antal passagerer og 9,9 i kabinefaktor. Begge dele klart bedre end både Sverige og Norge.



Til formiddagens tal siger SAS chefen i Danmark Susanne Larsen: “Det er glædeligt, at SAS Danmark fortsætter den vækst vi begyndte sidste sommer. Antallet af passagerer og fylde fly er det højeste niveau i vores historie med 78,9 procent i gennemsnit. Det vil sige, at hvert tredje fly er fuldstændig udsolgt,



Men nu er der masser at gøre. Lige nu er vi fokuseret på, at kunderne får den vare, de har betalt for. Ferietrafikken gør, at der er ekstra mange passagerer både hos os og i Københavns Lufthavn,” slutter Susanne Larsen med en stille henvisning til køerne i København, uden dog at tage stilling til skyld i den forbindelse.

-ejv.

Skrevet af