Kæmpeoverskud hos Thai

Thai Airways kom ud af første kvartal – oktober til december – på sit regnskabsår i 2002/03 med et gigantisk nettooverskud på 3,5 milliarder baht, ca. 700 millioner DKK, en fremgang på 234% i forhold til samme kvartal i 2001/02. I sidste kvartal af 2002 omsatte Thai for over 36 milliarder THB, ca. syv milliarder DKK.



Den stærkt stigende omsætning skyldes en blanding af en konkurrencedygtig marketingsplan, nye ruter, flere passagerer og lavere omkostninger.



THAI FÅR SYV EKSTRA 747’ERE




Thai Airways vil i øvrigt købe syv brugte Boeing 747-400’ere af sin konkurstruede amerikanske Star Alliance-partner, United Airlines. Ifølge Reuters vil flyene koste 330 millioner USD, over 702 millioner mindre end prisen på flyene som fabriksnye. Op til fire af flyene indgår allerede i år i Thais flyflåde.

Skrevet af