Bedste udvikling i langruter nogensinde



Hvis nogen tror, at SAS er ved at opgive at drive oversøiske ruter, kan de godt tro om igen. SAS Intercont. er bygget op på at betjene et skandinavisk publikum, og ud fra det er rutenettet indrettet.



Det siger Lars Sandahl, adm. direktør for Intercont. SAS, der nu er et selvstændigt aktieselskab med 11 langdistancefly.



“Vi har aldrig haft en så positiv udvikling, som vi har i øjeblikket. Efterspørgslen er stor, og det fortsætter. Vores belægning er flot, også det fortsætter. Det kan vi se på bookingtallene.



Nu har vi de voldsomme olieprisstigninger, som vi sender videre til forbrugerne, men vi skal ikke se bort fra, at der kommer et niveau, hvor vore kunderne ikke kan være med mere og begynder at rejse mindre. Der er truslen. ” siger han til Take Off.



“Det vil sige, at det er idel lykke over hele linjen?”



“Nej, det er en overfortolkning. Hverken vi eller vore konkurrenter kan skjule, at vi har problemer med Kina-ruterne, fordi kineserne har fået rejseforbud. Dels på grund af jordskælv, dels på grund af OL. Og vi har normalt mange kinesere på vore ruter. Forhåbentlig og formentlig er det kun en overgang”.



“Hvordan med USA?”



“Vi kan mærke afmatningen fra amerikanerne, men opvejer det fuldt ud med skandinaviske passagerer. Øvelsen går ud på, at få det samme økonomiske resultat af et fyldt fly.”



“Hvor er SAS intercont. om fem år?”



“Under en eller anden form er vi større end i dag.”

-ejv

Skrevet af