Sommerfugle skal redde SAS

Rækkerne af ventende ved SAS-skrankerne i Københavns Lufthavn var meget lange i weekenden. 27 fly blev aflyst pga. manglende kabinepersonalet og en kabale med fly, der ikke gik op. Siden tirsdag har SAS arbejdet på højtryk for at løse problemet, men også de næste to uger bliver der en del weekendaflysninger.



Det er ingen hemmelighed, at SAS altid har aflyst mange fly i juli, når erhvervslivet holde fri, men i år er efterspørgslen vokset i takt med det dårlige vejr. ”Vi kan dog under alle omstændigheder ikke have personale ansat til at holde samme niveau midt i ferietiden. Det ville bliver alt for dyrt, ” siger Mikkel Nielsen fra SAS Danmarks presseafdeling til Take Off.



Take Off: ”I gamle dage havde man ”sommerfugle” – altså ekstra ansatte til kabinen om sommeren.



”Det er rigtigt og i de overenskomster, der nu er underskrevet, er der mulighed for at tage standby-personale ind næste sommer, sådan at vi kan undgå den slags problemer” siger Mikkel Nielsen.



SAS Danmarks ferieafvikling ramte denne weekend cirka 3.000 flypassagerer som skulle have rejst via CPH, skriver B.T.



Kommunikationen om de mange aflysninger har ikke været efter bogen – højst halvdelen har fået det at vide på forhånd, resten først når de mødte op i lufthavnen.

Skrevet af