Der skal flere fly til Billund

Efter udbygningen for 850 mio. kr. har lufthavnen kapacitet til at fire mio. mennesker rejser af sted hvert år, det er det dobbelte af trafikken som det ser ud nu.

Bestyrelsesformand Bjarne Hansen håber på en vækst i passagertallet på 10 pct. årligt, men han erkender, at det næppe er realistisk i år. Et af problemerne er, at SAS og Sterling har skåret ned på trafikken, uden, at Lufthansa og KLM har erstattet trafikken. Samtidig har Muhammedsagen betydet færre charterflyvninger til Nordafrika.

Bjarne Hansen er ikke nervøs for, at Billund med tiden bliver udkonkurreret af en evt. ny storlufthavn i Århus. Planerne om den lufthavn er og bliver en drøm, siger Bjarne Hansen.

(Børsen 3.4.2006)

Skrevet af