Klar med kurser i Travel Management

Kurserne er målrettet de udfordringer, virksomheder står møder ved indkøb og styring i en kompleks og foranderlig branche.



I første omgang udbydes tre kurser: flyprisjunglen, rejsepolitik og leverandøraftaler, men der tilbydes også skræddersyede kurser til den enkelte virksomhed.



”Rejsepolitikken er fundamentet for, at virksomheden har et grundlag for besparelser. Kurserne giver værktøjerne til at træffe de rigtige valg og en række input om emner og områder som skal overvejes inden rejsepolitikken bliver udarbejdet og indført,” hedder det fra DBTA, der i efteråret droppede foreningsnavnet ATM Danmark.



Blandt emner er: Hvornår er en virksomhed ”stor eller interessant” nok til at indgå aftaler med leverandørerne i rejsebranchen. Kurset giver, siger DBTA, overblik over mulighederne, værktøjer og vigtige metoder når det skal overvejes at indgå en leverandøraftale.



Der er også en guidet tur gennem flyprisjunglen, hvor luftfartsselskaberne kontinuerligt ændrer priser og betingelser for flybilletterne. Øget indsigt sikrer større forståelse og bedre kommunikation med rejsebureauet og kan medvirke til besparelser.



Kursuspriserne er 1.500 kr. (plus moms) for DBTA’s medlemmer og 1.000 kroner mere for ikke-medlemmer.



Der er flere informationer på hjemmesiden: dbta.dk

Skrevet af