Direkte tog København til Berlin

Senest 15. marts er der to daglige afgange fra København til Hamburg, hvoraf den ene afgang fortsætter direkte til Berlin.



“Efter 10 år uden direkte forbindelse mellem den tyske og danske hovedstad vil dette på ny være muligt uden skift undervejs. Danmark og dermed Skandinavien er fremover tilknyttet det tyske ICE net og dermed også Europas mest moderne højhastighedstog-net. Det rækker dermed fra København i nord, til Amsterdam og Paris(fra juni i år), til Zürich og Basel i syd og Wien i Europas sydøstlige hjørne,” siger chef for de tyske jernbaner, DB, i Skandinavien, Niels Lund.



”De tyske tog giver DSB’s internationale trafik et løft, men aftalen betyder også, at DSB frigør nogle IC3-togsæt til anden trafik,” siger planlægningschef i DSB Ove Dahl Kristensen til DR.

Rejsetiden mellem København og Berlin bliver seks timer, hvilket er det samme som i dag.

Skrevet af