Egypten blev årets store taber i charterbranchen

Mens 256.000 danskere holdt ferie i Tyrkiet i 2005, faldt tallet i år til lige under 200.000.

Procentvis gik det hårdere ud over Egypten, som i 2005 blev besøgt af 71.500 danskere. Det samme tal i år styrtdykkede til ca. 30.300 – altså over en halvering.



”Faldet i antallet af danske turister i Egypten skyldes uroen om Muhammed-tegningerne samt terroraktioner i populære ferieområder,” siger informationschef Torben Andersen fra MyTravel.



Over 1,2 mio. rejste på charterferie fra Danmark i år – det er ny rekord.

”Og rejsemønstret ændrede sig i 2006, danskerne vendte tilbage til politisk stabile lande som Grækenland og Spanien. Mallorca, Rhodos og Kreta blev de tre helt store danske rejsemagneter,” siger Torben Andersen.

Skrevet af