Plaza Hotel i New York får igen værelser til udlejning

Mange danskere har i tidens løb boet på The Plaza Hotel i New York. Ikke mindst i den periode det var et Westin Hotel og havde danske Hans Basse som salgsdirektør. I denne måned kan hotellet fejre 100 års jubilæum – og det er meget i New York, skulle vi hilse og sige.



Der var 700 værelser, elegante suiter, Palmehave med musik og the kl. 15 til 17 samt den berømte Oak Bar. Nu er det hele solgt, og til januar skulle den store renovering og ombygning være færdig.



Der bliver 200 private luksuslejligheder til skyhøje priser, samt 130 hotelværelser, drevet af Fairmont Hotels til startpriser på 750 dollar pr. nat for et værelse plus de mange skatter og afgifter, som løber op i 25-30 procent.



Den gode nyhed er, at Palmehaven mod de oprindelige planer bevares, og det samme gør Oak Bar.



Det var var på Plaza Hotel en række Tv-serier og film blev indspillet. Således TV-serien Sex and The City. Mest kendt er Plaza Suite med Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones, men stribevis af store shows er løbet at stabelen i ballroom. Således også med Victor Borge, som holdt meget af det klassiske gamle hotel.

-ejv

Skrevet af