Svensk kritik af flyselskaber

Den svenske Forbrugerstyrelse, Konsumentverket, har undersøgt forholdene. Forbedrer flyselskaberne i Sverige ikke informationsniveauet, risikerer de politianmeldelse for ikke at opfylde EU’s krav.



Flyselskaberne skal informere passagerer om deres rettigheder ved aflyste fly, forsinkelser eller hvis de ikke kommer med flyet pga. overbooking. Der skal bl.a. være tydelig information om EU’s krav ved check-in og flypassagerer har ret til skriftlig information om rettigheder, skriver Dagens Industri.



Men tre ud af fire flyselskaber har i den svenske undersøgelse ikke tilstrækkelig skriftlig information klar og mangler rutiner for, hvornår den uddeles.



Konsumentverket har kontrolleret 15 flyselskaber i 16 svenske lufthavne.



Kun SAS Sverige fik ingen anmærkninger. Næstbedst var Air France KLM – mens det værste var Nordic Regional, det havde hverken opslag eller forhåndsklar information til passagererne.

Skrevet af