Lamperøg igen med open skies over Atlanten

Det gik som det plejer. EU’s ønske om en såkaldt open-skies-aftale med USA og frihed for den civile lufttrafik mellem USA og Europa, blev igen udsat. Helt som forventet, vedtog Repræsentanternes Hus i går at udsætte planen, fordi man ikke vil acceptere, at udenlandske selskaber skal få øget medindflydelse i amerikanske flyselskaber. Det samme har Senatet forlængst gjort.



Argumenterne var de velkendte: Sikkerheden efter 11. september, og frygten for, at det vil koste amerikanske arbejdspladser. Og er der endda kun tale om en blød start, der ikke kommer i nærheden af de europæiske ønsker om frit at kunne flyve mellem amerikanske byer.



Eksempelvis SAS med en fortsat rute fra New York til Washington for eksempel. Det er helt udelukket, selv om amerikanske selskaber gerne må flyve for eksempel til København og videre til Berlin.



Europæiske selskaber må gerne investere i amerikanske selskaber (som ofte er nødlidende), men de må aldrig får aktiemajoriteten, og der skal altid være amerikansk topchef.



Sådan har det hele tiden været. Nu taler man om en mulighed til november, det vil man også gøre til næste år til november, og til næste igen…

-ejv

Skrevet af