Det voldsomme snevejr mellem jul og nytår blev også en speciel oplevelse for mange passagerer i Københavns Lufthavn, som ikke fik deres bagage til tiden.
Omkring 3.000 – 4.000 stk. bagage blev forsinket fra alle flyselskaber. Værst gik det ud over SAS SK 995 fra Beijing, en Airbus 330/340 med plads til 261 passagerer. Da flyet var landet i Københavns Lufthavn kom al bagage godt nok ud fra flyet. Men på grund af sneen kunne fire containere ikke komme ud af flyet. Så der var ikke plads i maskinen til at tage omkring 200 stk. bagage fra de omkring 100-150 nye passagerer, som fløj til Beijing.
Så først næste dag blev bagagen sendt fra København til Beijing til de utålmodige passagerer.
“Vi gjorde hvad vi kunne, for at minimere de gener det kraftige snefald og den manglende snerydning i lufthavnen påførte passagererne,” siger Jens Langergaard, pressechef, SAS til Stand By.