Reception i MyTravel Airways

I hele sit arbejdsliv har Lis Klynge været beskæftiget i skandinavisk luftfart.

Hun startede i 1969 som stewardesse hos SAS for i 1977 at blive administrativ medarbejder i Scanair.

I det SAS-ejede charterflyselskab fik hun bl.a. ansvaret for trafiktilladelser i alverdens lufthavne. Da Scanair og det Spies-ejede Conair i 1994 blev sammenlagt til Nordens største charterflyselskab, Premiair, tog hun sine arbejdsopgaver med til dette selskab.

Siden har selskabet skiftet navn til MyTravel Airways.

I 2001 blev Lis Klynge udnævnt til Commercial Manager og fik dermed ansvaret for salg af selskabets samlede flykapacitet. Hun leder salgsafdelingen med seks ansatte og har den løbende dialog med MyTravel Airways’ kunder, der bl.a. tæller Spies, Ving, Tjæreborg og Star Tour.

Ud over de salgsmæssige opgaver, tager Lis sig også af selskabets marketingsaktiviteter og indgår i selskabets direktion.

Fritiden tilbringer Lis gerne i storbyens teatre og gallerier sammen med manden, Andreas Mortensen. Parret nyder også meget gerne fritiden i sommerhuset i Liseleje.

Reception i Restaurant Beghuset, Strandgade, 14 i Dragør i dag mellem kl. 15.00 og kl. 17.30.

Skrevet af