Danmarks Turistråd mister også sin direktør

I sidste uge meddelte Bjarne Eklund, at han med udgangen af april stopper som bestyrelsesformand for Danmarks Turistråd. Og fredag eftermiddag kom meddelelsen om, at også DT’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, stopper. De to personudskiftninger har dog intet med hinanden at gøre.



Efter otte år i direktionen for Danmarks Turistråd, de sidste to år som adm. direktør, har 39-årige Lars Sandahl Sørensen opsagt sin stilling. Han har takket ja til et spændende job i udlandet i en større international virksomhed. Hvilken bliver formentlig først officielt oplyst i næste uge.



“Beslutningen baserer sig også på min families personlige ønske om igen at tilbringe nogle år udenfor Danmark, hvilket vi tidligere har fundet stimulerende og sundt,” siger Lars Sandahl, der fortsætter på posten i Danmarks Turistråd, indtil en ny direktør er fundet, sandsynligvis frem til juni.

Skrevet af