SAS trimmer salgscentre

SAS vil nedbringe udgifterne til sine skandinaviske salgscentre – eller også bliver de udliciteret til fx. et call center i Baltikum, hvor lønningerne er væsentlig lavere. SAS har i dag cirka 1.000 telefonsælgere i Danmark, Norge og Sverige til det direkte salg til privatkunder.



En indikation af, hvilken vej vinden blæser, kom torsdag fra SAS i Sverige. Her blev SAS Sverige enige med de ansatte på de svenske salgscentre om, at arbejdet forbliver i Sverige – dog lukkes det ene af de tre salgscentre, hvilket betyder 100 færre ansatte. Men 280 andre arbejdspladser i SAS’ to svenske salgscentre forbliver med aftalen i Sverige.



Det er ikke oplyst, hvad der sker med de ansatte på SAS Danmarks salgscentre – men skal funktionen blive i Danmark skal fagforeningerne formentlig acceptere, at telefonsælgere går ned i løn og arbejder mere, erfarer Take Off.

Skrevet af