Danske Flyjournalister skruer op for aktiviteterne

På den årlige generalforsamling i Danske Flyjournalisters Klub i går på Hotel Phønix i København fremlage bestyrelsen en vision for fremtiden for den 70-årige forening.



“Vi må se i øjnene, at der bliver færre og færre journalister i medierne , der har luftfartsstof, som et decideret område. Det går på skift. Derfor må vi være med til at forbinde og til at oplære i et samarbejde på neutral basis, hvor det er muligt,” sagde formanden redaktør Ejvind Olesen i sin beretning.



“Det skal vi blandt andet bruge noget af Luftfartsfonden til. Netop nu forhandler vi med Civilretsdirektoratet om, hvordan det i praksis kan udføres uden at bryde den ide, som vore kolleger havde, da de stiftede fonden. Vi taler om virksomhedsbesøg, debatmøder og studierejser,” fortsatte han.



Foreningen fylder 70 år i år. Første del af en tretrinsraket startede med generalforsamling og frokost på Hotel Phønix i går. Foreningen blev stiftet 14. maj 1936. Næste del er fejringen af 100 året for første Ellehammer- flyvning 11. september, og endelig den store jubilæumsarrangement i Københavns Lufthavn fredag 1. december. Her vil både Luftfartspokalen, Ellehammer- pokalen og et jubilæumslegat bliver uddelt.



Foreningen har fået flere nye medlemmer. På generalforsamlingen blev formanden genvalgt. Nyvalgt til bestyrelsen som repræsentant for kommunikationsgruppen blev SAS ny pressechef Jens Langergaard.

Skrevet af