Mange vil overtage Swiss

Det hårdt trængte Swiss International Airlines taler ikke kun med Lufthansa, som Take Off skrev i sidste uge, men også med British Airways og Air France om en mulig overtagelse eller sammenlægning. Det siger Swiss’ direktør, André Dose, til nyhedsmagasinet Finanz und Wirtschaft.



Dose sagde også, at Swiss taler med “adskillige andre store flyselskaber verden over – men tilføjede, “jeg siger ingen navne og eller noget om indholdet af disse drøftelser.”



I sidste måned meddelte Swiss, at det stod overfor endnu en stor fyringsrunde, denne gang skal 3.500 ansatte væk – udover de 1.000 der blev opsagt sidste efterår. Ligeledes vil Swiss fjerne en række fly fra sin flyflåde.

Skrevet af