Af Jesper Boas Smith
Man skal nok nærmere være nervøs for at frekvensen af rejser bliver nedsat.
Og det kan måske netop gå ud over de kortere (ekstra) ferier og de såkaldte ”storby ferier” (der normalt er en slags ”forbrugsfest” i form af indkøb og restaurants besøg).
Efter min opfattelse, vil den finansielle afmatning medføre større krav til rejsebranchen på helt andre områder. Men der er også den positive effekt at kvalitets rejseprodukter kan… blive billigere!! Og således bliver afstanden mellem en ægte luksus ferie af høj kvalitet mindre (målt mod lavpris rejserne).
Man river jo ikke hotellerne ned, eller lægger krydstogtskibene op. Lån, afskrivninger m.v. skal jo betales uanset belægningen. For at fastholde ”ad on” omsætningen – i form af forbrug, spa behandlinger, mad, drikke og andre ydelser vil rejseudbyderne i stort omfang forsøge at fastholde gæsterne på den gode gamle måde, nemlig ved at sænke prisen. Udbud – efterspørgsel, hvor simpelt kan det være?
Oliepriserne har på det seneste været på vej ned. Selvom vi har set hurtige justeringer i fueltillæg da prisen steg, så går det ikke helt så hurtigt den anden vej. Men det skal nok komme hvis trenden fortsætter. Et andet stort område er de mange turist afgifter og skatter. Anført af de destinationer og lande der er afhængige af turismen, vil dette område blive betragtet som en variabel pris parameter. Alle barrierer der begrænser turismen til sådanne destinationer, vil med garanti få et service eftersyn (måske ikke for den danske incomming turisme og her i landet – hvor det sikkert vil komme som en overraskelse, at andre lande er hurtigere ude!). Men for turistdestinationer hvor alternativet er massearbejdsløshed.
De rejsende vil ”kort og godt” søge både bedre rådgivning og større tryghed når de handler. Og det vil stille større krav til service og knowhow i branchen.
Nøgleord som;
”Value for money”
Større krav til kvalitet og information (faglig viden og knowhow)
Krav om større gennemsigtighed af priser (da markedet vil flyde i tilbud).
Sikkerhed for tryghed (er jeg dækket af rejsegarantifonden)
Fokus på fleksibilitet og afbestillingsgebyrer.
Volumen-bureauer og visse internetportaler kan derfor få nogle nye udfordringer!
Netop ovennævnte forhold kan hurtigt ramme især ”volumen bureauer” samt ”internet og on-line salg”. Tiden ”hvor man er nummer 43 i telefon køen”, hvorefter ”sælgeren” er en der intet ved om rejsemålet, vil få mange til at søge andre steder hen. Hvis man ikke få kvalificeret rådgivning, eller det er uklart og/eller umuligt at se hvilket land eller firma man handler med på on-line portalen, så kan man forvente færre kunder. For kunderne vil med garanti stille flere spørgsmål og de vil have større krav.
Derfor bliver det ”de billige rejser” = dem af tvivlsom kvalitet, og hvor service er et ukendt begreb, der først vil opleve vigende salg. Rejser hvor volumen har været alt afgørende og hvor kvaliteten var ligegyldig. For der plejede jo altid at være kunder nok!
Det var så min mening…

STANDBY.DK Nyt om rejser

