VisitDenmark vil lave digital Danmarksfilm

Der er ikke tale om en traditionel Danmarksfilm. Den overordnede målsætning er at formidle et troværdigt og attraktivt billede af et moderne og dynamisk land, der bygger på værdier og historie. Dette billede skal serveres åbent og ærligt – med selvironi og glimt i øjet. Filmen skal være et værktøj rettet mod en bred målgruppe i bl.a. markedsføringssammenhæng, oplyser VisitDenmark.



Det Digitale Danmarksbillede bliver en samling små film, der hver fortæller om en bid af Danmark. Det er hensigten i første omgang at producere 15-20 film på ca. 2-3 minutters varighed, der præsenterer og fortæller, hvad Danmark står for, og hvem danskerne er.



Ansøgere, der vil i betragtning som tilbudsgivere, skal senest 4. juli aflevere anmodning til VisitDenmark om at blive prækvalificeret. Kravene kan ses på hjemmesiden: visitdenmark.com – under dansk turisme.

Skrevet af