Flere bureauer og busarrangører har sikret sig billetter til opførelsen af musicalen af Matador, der havde premiere i aftes på Operaen i København. Morgenavisernes dom er endnu ikke kommet, og det er småt med roserne i de store tabloidaviser.
Således kalder Ekstra Bladet det for : “En personalefest på møbellageret”. Den skuffer som musical og mangler både varme og charme. Godt, men ikke godt nok. En slem skuffelse alle gode kræfter til trods. Det er som at træde ind en væltet møbelbutik efter en personalefest. Aktørerne er ekspedienter, der fiser forvirret over gulvet for at vise alt i møbler og stafetløb.”
B.T. er mere positiv og giver fire stjerner af seks mulige med overskriften: “Folkelig og forvirret Matador. Som musical hæsblæsende, men til tider en trættende forestilling, der er folkelig uden at være fornyende. Senere hedder det i bladet: Forestillingen er for lang, urimelig lang. Al energi og højt humør kan ikke holde spillet i gang i små fire timer. Musicalen lever ikke helt op til forventningerne.”

STANDBY.DK Nyt om rejser

