Kommentaren

Hvis forholdene i SAS Danmark fremover kan blive sådan, at medarbejdernes organisationer respekterer fredspligten i overenskomstperioden, vil det betyde et kæmpeskridt fremad for at genskabe tidligere tiders tillid blandt kunder og omgivelser. I Sverige kritiseres koncernledelsen for ikke at effektuere straffen for personalets gerninger i form af flytning af stillinger hinsidan. Det har ellers været SAS-ledelsens hidtidige svar på de mange arbejdsnedlæggelser og deraf følgende milliontab.



Det ærgrer SAS-tillidsfolkene i Norge og Sverige, at de ikke kunne få opnormeringer på danskernes bekostning og i den svenske presse er der sågar nogle, som mener, at Danmark af samme grund skal smides ud af det skandinaviske flysamarbejde, der netop har kunnet fejre sin tres års fødselsdag.



I stedet for at glæde sig over, at freden (måske/sandsynligvis/ubetinget – vælg selv) er brudt ud, leverer de svenske SAS-piloter og deres landsmænd blandt kabinepersonalet en solid gang brødnid, der bestemt ikke er et udtryk for noget ubetinget loyalitetsforhold mellem de ansatte på tværs af de skandinaviske landegrænser. I sig selv er det pinligt at være vidne til.



Det var vist profeten Muhammed, der hævdede, at den, som overvinder sig selv, er større end den, der bestiger et bjerg. Og holder denne filosofiske grundsætning i virkelighedens verden, må profeten nikke anerkendende til både de danske SAS-ansatte og deres chefer i Stockholm. For som John Dueholm har udtrykt det, kan ingen lave om på historien. Sket er jo sket. Og de stridbare tillidsfolk har leget med ilden. Det har sikkert bidraget til kursændringen, at mange på gulvet kun af pligt og uden hjerte har fulgt kommandoråbene fra de tæppebelagte fagforeningskontorer.



SAS-ledelsen har næppe slået en streg over fortiden. Men erindringen om det er parkeret. Man har overvundet sig selv og levet op til profetens ord.



Dermed får SAS en ny start, der som udgangspunkt præges af vilje til samarbejde, og hvor fjendskab og kamp er afløst af sund uenighed og dialog.



Men den mindste antydning af nye overenskomststridige kampskridt vil få glansbilledet til at krakelere.



Det ville være synd for SAS, de ansatte og det skandinaviske samarbejde. Lad os tro på, at det usædvanlige er sket: fornuften har sejret.

Skrevet af